Barolo vin produceres i den Norditalienske region Piemonte, og betegnes af mange som kongernes vin. Den har faktisk også en historie som yndlingsvin hos det italienske kongehus. Barolo vin er en af de mest kendte italienske rødvine sammen med Amarone og Brunello.
Specielt for Barolo vin er det, at den udelukkende produceres på én drue. Druen hedder Nebbiolo, og har sin oprindelse fra det italienske ord ”Nebbia”, der betyder tåge.
Ceretto Barolo
- Årgang: 2015
- Alkohol: 14,5%
- Størrelse: 0,75 L
Pio Cesare Barolo
- Årgang: 2016
- Alkohol: 14%
- Størrelse: 0,75 L
Gaja Sperss Barolo
- Årgang: 2014
- Alkohol: 14%
- Størrelse: 0,75 L
Barolo (Fratelli Antonio & Raimondo)
- Årgang: 2015
- Alkohol: 13%
- Størrelse: 0,75 L
Antinori Barolo Prunotto DOCG
- Årgang: 2016
- Alkohol: 14%
- Størrelse: 0,75 L
Barolo Bricco San Pietro Vigna D’la Roul MG
- Årgang: 2008
- Alkohol: 14%
- Størrelse: 1,50 L
Barolo Dallalto
- Årgang: 2015
- Alkohol: 13%
- Størrelse: 0,75 L
Dante Rivetti, Barolo DOCG l’Eglise
- Årgang: 2015
- Alkohol: 15%
- Størrelse: 0,75 L
Barolo Bricco Boschis
- Årgang: 2017
- Alkohol: 14,5%
- Størrelse: 0,75 L
Hvor kommer Barolo vin fra?
Barolo vinen produceres i Piemonte, der ligger i det nordvestlige Italien. Regionen er Italiens næststørste, men ser man på vinproduktionen, produceres der blot ¼ del i forhold til Veneto, som har den største vinproduktion i landet. Veneto området er bl.a. kendt for en af danskernes yndlingsrødvin, Amarone della Valpolicella.
Piemonte er næsten det eneste sted i verden, hvor man dyrker Nebbiolo. Gennem området i Piemonte skyder Langhe-bjergene op i horisonten. Her bliver du mødt af synet af vinmarker, der med de snorlige vinrækker snor sig op ad skråningerne omkring Langhe-bjergene. Om efteråret danner højde- og temperaturforskellene dis og tåge i morgentimerne, hvorfra druens navn, Nebbiolo, stammer fra.
Nebbiolo druen bidrager til en lidt lysere rødvin, og de fleste Barolo vin vil du kunne kende på deres smukke granatæblerøde farve.
Hvordan produceres Barolo vin?
Druerne høstes manuelt og skallerne udblødes derefter i mosten i 15 dage, indtil man har opnået den karakteristiske granatæblerøde farve. Gæringsprocessen foregår under kontrollerede temperaturforhold for at bevare og sikre druernes krydrede smag. Efter vinen har gæret, skal den lagres i typisk 24 måneder, hvoraf 18 måneder sker på egetræsfade.
Typisk ser man, at Barolo vin lagres 3 år før den bliver frigivet til salg, og er der tale om en Barolo Riserva skal den lagres i minimum 5 år, før den kan frigives.
Der findes to forskellige produktionsmetoder inden for Barolo – den traditionelle og den moderne. De moderne producenter har forsøgt at gøre Barolo vin mere frugtig og attraktiv, så den passer til de moderne smagsløg. Modernisterne vælger derfor at lagre vinen på nye franske egetræsfade. Omvendt foretrækker traditionalisterne en længere lagringstid på gamle egetræsfade. Det er fordi modernisternes nye træfade afgiver mere smag.
Man kan derfor prøve en Barolo vin produceret på både moderne og traditionel vis, og smage hvilken man foretrækker. Begge produktionsmetoder har hver sin charme, og det er meget smag og behag, hvad man foretrækker.
Ligesom Amarone vin, har Barolo også DOCG-klassificering, der betyder, at vinproducenterne skal leve op til en lang række krav og regler, der nøjsomt skal overholdes, for at kunne få lov til at kalde sig Barolo-producent.
Hvad er en enkeltmarksvin?
Området i Piemonte er ganske speciel, da jordforholdene er meget forskellige. Der er bl.a. en stor variation i koncentrationen af jordens kalkindhold. Det er derfor Barolo kan opleves med mange forskellige smagsnuancer og -oplevelser. Den varierende kalkkoncentration gør også, at man tit henviser til Barolo som enkeltmarksvine. Den enkelte mark skiller sig ud fra mængden, og du vil derfor kunne finde Barolo vin, hvor enkeltmarksbetegnelsen fremgår på etiketten. Du vil derfor opleve en stor diversifikation i Barolo vinen alt afhængig af, på hvilken mark den er blevet dyrket.
Enkeltmarksvinene minder i høj grad om den franske Bourgogne, hvor den enkelte marks jord, ligeledes kommer til udtryk i vinen. Ligesom Barolo er Bourgogne produceret 100% på én drue, nemlig Pinot Noir. De to forskellige vin er derfor yderst interessante at prøve, da smagen er så varierende og kompleks, og afhænger af så mange forskellige forhold. Men der ingen tvivl om, at både Barolo og Bourgogne vil forføre dine smagsløg og vække dine sanser.
Opbevaring og servering af Barolo vin
En Barolo vin er kraftig og har et højt niveau af tannin. Derfor vil en ung Barolo også være meget fast i smagen og være præget af hårde tanniner. Det er dog en vin med stort lagringspotentiale, hvor vinen med årene vil udvikle sig og åbne sig mere og mere op. Du kan derfor sagtens opbevare Barolo vin i vinkælderen i op til 15 år alt afhængigt af årgangen. På den måde er du sikker på at få en vin, hvor aromaerne har opnået sit fulde potentiale.
Grundet Barolo vinens kraftfulde karakter bør vinen åbnes nogle timer før servering samt sikre en passende stuetemperering. Derudover kan du med fordel vælge at dekantere vinen. Iltningen vil nemlig åbne vinen langt mere op og give dig den optimale intense oplevelse, som Barolo vin er kendt for.
Hvilke Barolo årgange er særlig gode?
På grund af Nebbiolo-druens betydningsfulde modningstid vil en særlig god årgang være et køligt år, hvor druen stadig når at modne og opnå det høje syreindhold. Bedste nyere årgange er bl.a. 2010, 2007, 2006 og 2004. Men også årgange som 2015, 2013 og 2011 har været fremragende år, hvor der er et stort lagringspotentiale.
Ved specielt gode årgange af Barolo vin vil du opleve, at smagen kan være domineret af blommer, roser, lakrids, og hvis du har fået fingrene i en af de bedste årgange, har de typisk også en forførende duft af trøfler.
Barolo er med dens fyldige og kraftige krop rigtig god til mad. Den kraftige og tunge tanninholdige Barolo har rigtig godt af medspil i maden. Her passer den i overvejende grad bedst til mørke simreretter, vildt, ragoutretter samt modne oste.