Er du gået tør i de sædvanlige øl? Skal den klassiske øl skiftes ud med noget mere specielt? Her får du guiden til 4 af de bedste specialøl, som du skal smage.
Udvalget af specialøl er kæmpestort, og kan virke uoverskueligt at sætte sig ind. Til dit held har vi fundet de bedste specialøl frem til dig. Vi kommer med vores bud på de 4 bedste specialøl, som skal fylde dit glas næste gang.
Einstök White Ale 5,2%
Einstök har med denne White Ale, prøvet at brygge den bedste White Ale nogensinde. Det har de gjort et rigtig godt forsøg med. Øllen er brygget på hvedemalt, pilsnermalt, havre, Bavarian Noble humle krydret med koriander og appelsinskal. Starten af smagen er meget glat og rund, grundet havren, og du sidder tilbage med dejlig frisk følelse i munden.
Nydes perfekt til en middag med fisk og skaldyr.
Baladin Nazionale Pale Ale 6,5%
Nazionale er Italiens første 100 % italienske øl, skabt med lokale råvarer. Brygget med humle dyrket i Cussanio, kun få kilometer fra Baladins bryggeri, er denne øl en bevidst enkel skabelse, sammensat af italiensk vand, bygmalt, humle, gær og de to italienske krydderier bergamot og koriander, som forener sig i en harmonisk og original smag. Nazionale markerer et vendepunkt i Italiens håndværksølproduktion og er ideel som aperitif og til forskellige retter ved en serveringstemperatur på 8-10 grader.
Chimay Blue 9%
Chimay Blue er en af originalerne fra Chimay, og betragtes som Chimay’s klassiske øl. Denne specialøl har en dejlig bitter smag, med frugtige og peber agtige karaktere. Skummen er cremet og har nuancer af urter og frugt. Dette er en øl der bliver bedre med tiden, og kan med fordel lagres i 3-4 år, og drikkes her efter.
Baladin Wayan Saison
Baladin Wayan Saison er et take på den belgiske øl Saison. Med hele 9 forskellige krydderier, og heraf 5 af dem, et mix af peberfrugter, er denne øl virkelig værd at prøve. Kombination af de mange krydderier ender ud i en fantastisk frugtig smag, og med de boblende og friske fornemmelser, passer den perfekt sammen med skaldyr.
Hvad er en specialøl?
Der er ikke noget decideret svar på, hvad en specialøl er, eller hvad den skal indeholde. Specialøl kan være alle slags øl. Pilsner, Sour, Brown Ale osv. Derfor kan vi ikke kategorisere specialøl, under en bestemt kategori. Man kan kigge på bryggeriet, om den industri produceres, og hvilken slags øl det er. Har vi at gøre med en klassisk pilsner fra et industribyggeri? Eller har vi at gøre med en Indian Pale Ale fra et mikrobryggeri? Så er vi nok alle enige om, hvilken der er en specialøl.
Fælles for specialøllene er, at de har noget unikt ved sig, det kan være et specielt bryggeri, ingredients, smag eller for eksempel høj alkoholprocent.
Om det er en specialøl eller ej, er til tider svært at vurdere. Det vigtigste er, at du drikker noget, du kan lide.
Specialøllens historie
Specialøllen slog virkelig igennem i 2017, hvor hver 10’ende øl, der blev drukket i Danmark, var en specialøl, og siden er det kun blevet mere populært. Under corona blev de unges interesse for specialøl især større.
Flere steder er standard fustagerne blevet byttet ud med øl fra mikrobryggerier i forskellige varianter. Dog er det stadig den klassiske pilsner, der topper listen af danskernes favorit øl.
Før i tiden var det svært for de store bryggeri lande at brygge specialøl, da tyskland var underlagt loven, der blev kaldt Reinheits gebot. Dette begrænsede mulighederne for at tilsætte øllen nye ingredienser. Dette betød, at danske bryggerier, skulle ændre deres opskrifter, når de eksporterede til Tyskland.
Heldigvis blev loven i fjernet i 1987, og gælder ikke nogen steder i dag, og specialøl bliver brygget over hele verden.
Gå på opdagelse i specialøllens verden
Ølverdenen er en kompleks verden. Specialøl kommer i mange afskygninger, og det kan være svært at navigere rundt i. Vær opmærksom på, at det nødvendigvis ikke er alle, som falder i din smag, forskellen på øl-smagene kan være overraskende stor. Nogen øl er meget mørke, og har en stærk smag, som for eksempel en Stout, hvor imod en Sour øl har en mere forfriskende og sur smag.
Det handler om at finde sin egen favorit, og med så mange muligheder inden for specialøl, er det et perfekt sted at gå på opdagelse.
Servering og opbevaring
Når vi taler om øllets temperatur, er der to faktorer, som spiller ind:
- Opbevarinstemapatur
- Serveringstemperatur
Hovedreglen for opbevaring af øl, er uåbnet i et mørkt og køligt lokale, som for eksempel en kælder eller en garage, og helst ved en konstant temperatur. Sevlom øllen har overskredet dens udløbsdato, er det faktisk de færreste øl, der skifter meget i smagen, hvis de er opbevaret korrekt. Korrekt opbevaring sørger nemlig for, at øllen kan forandre sig mindst muligt, og derfor heller ikke ændres i smagen.
Hvis vi tager et kig på øllets optimale serveringstemperatur, er det lidt mere kompliceret og varierer mere fra øl til øl.
Serveringstemperatur eksempler:
- Pilsner serveres ved 7-9 grader
- Ales serveres ved 8-11 grader
- Stouts og portere serveres ved 12-14 grader.
Der findes selvfølgelig mere præcise temperatur for de forskellige typer øl. På nogle flasker har bryggeriet endda angivet en temperatur for øllen. En god tommelfingerregel er, at øllen skal serveres 3 grader varmere, end alkoholprocenten den indeholder.
Hvordan rammer du den rigtige temperatur, spørger du måske? Og ja, det kan virke besværligt at skulle servere en øl nu. Den generelle regel er, at du kan halvere øllets temperatur, ved at have den i køleskabet i en time.
Hvis du har øl stående i en stue som er 22 grader, vil øllen efter en time i køleskabet, være 12 grader, og efter 2 timer, 6 grader.
Men hvad kan du lide? Det er det vigtigste. Der er ingen grund til, at du sidder og kæmper med at få øllen ned, fordi den er for varm. Hvis du kan lide din Stout efter 4 timer i køleskabet, så tag den ud, og drik den uden dårlig samvittighed. Det er dine præferencer, der gælder.
Er glasset vigtigt til en specialøl?
Ølglas findes i alle slags udformninger og afskygninger. Det kan være svært at regne ud, hvilket glas man skal købe. Nogle glas er lavet til en bestemt slags øl, mens andre er lavet mere universalt. Her er det kun din passion for øl, som spiller ind, har du brug for det helt rigtige glas, eller kan du klare dig med et universalt ølglas?
Men uanset om du skal holde ølsmagning eller bare skal nyde en kold specialøl alene, så er vores anbefaling at anskaffe sig et ølglas. Intet ser mere attraktivt ud, end en nyskænket frisk øl i et ølglas.