Alle danskere kender næsten til følelsen af at nyde en dejlig gelato is om sommeren. Det kan også være, at du er en af de få, som ikke har prøvet den italienske flødeis endnu, og tænker: “Hvad er gelato is helt specifikt og hvorfor er det så godt?”
I denne artikel vil vi gøre vores bedste for at forklare, alt du nogensinde bør vide om gelato. Vi vil også prøve og henvise til nogen af vores favoritter samt lidt udstyr eller service, som passer perfekt til isen.
Fantastiske Gelato is du bare må prøve
Mammis Gelato – 750 Ml
Mammis Gelato er en familiedrevet virksomhed. Al deres gelato er håndlavet, så hvis du gerne vil have dansk kvalitet kombineret med den perfekte gelato is, så bør du overveje at prøve Mammis Gelato. Du kan få forskellige smage såsom jordbær, vanilje, chokolade og mange flere. Du kan bestille online eller besøge deres butik i Århus.
Mammis Gelato – Is Sandwich
Dette er Mammis Gelatos svar på den klassiske is-sandwich.
Så leder du efter en hurtig og nem sommer snack? Så bør du prøve denne is-sandwich. Den kan bestilles online eller afhentes i butikken i Århus.
Det skal du bruge, hvis du selv vil lave gelato is
Royal Copenhagen – Riflet Skål
Must have, når din gelato is skal serveres til gæsterne derhjemme. Ingen grund til at gå ned på service!
Eva Solo – Termoskåle
Eva Solo’s flotte termoskåle, er ikke blot en fryd for øjet! Den kan meget mere end blot at se fin ud. Skålen er dobbelt dobbeltvægget og det hjælper med at holde isen kold.
Profi Cook – 9960
Hvis du gerne vil prøve kræfter med gelato is selv, så bør du have en ismaskine.
Profi cook har udarbejdet denne model, som sikrer dig, at du kan have din is færdig på ca. 20 minutter. Så hvis du lever en travl hverdag, men også elsker hjemmelavet is – så må du eje denne.
Profi Cook – Ismaskine
Den her er perfekt til dig, der gerne vil lave gelato eller hjemmelavet is derhjemme, men som ikke helt har pladsen.
Profi cook har nemlig lavet en mindre version, som stadig er alletiders. Det eneste blot, at du mister lidt af hastigheden i forhold til ovenstående, dog får du en nem og kompakt version. Helt perfekt til det mindre køkken, eller hvis den nemt skal kunne gemmes væk.
Historien bag Gelato is
Gelato is har en historie, som strækker sig over flere århundreder. Et af de tidligste tegn på is kommer fra Asien. Allerede 3000 år før vor tidsregning, havde de kendskab til knust is og forskellige smage. Men hvis man kigger mere fokuseret på gelato is, så kan det spores tilbage til det sene 1500 tal.
Her bestilte den italienske Medici familie et festmåltid fra Bernardo Buontalenti, da Medici familien fik besøg af den spanske konge. Bernardo brugte sine kulinarisk evner til at lave det, som vi nu kalder for gelato is. Bernardo Buontalenti ses derfor for at være “forfaderen” til gelato isen.
Den gelato is, som Bernardo Buontalenti lavede tilbage i 1500 tallet, er selvfølgelig blevet videreudviklet gennem tiden, da flere og flere kokke begyndte at arbejde med hans opskrift. Det var den italienske kok Francesco Procopio, som virkelig hjalp gelato isen med at blive en international sensation, da han flyttede til Paris, og gjorde opskriften verdenskendt.
Hvordan laver man gelato is?
Nu er jeg jo ikke selv den største kok, men gelato is er noget, jeg kender fremgangsmåden på. Så du får nu opskriften på, hvordan du kan lave den bedste vaniljeis, så du kan imponere alle dine gæster i fremtiden.
Det eneste du skal bruge er:
(Husk, du kan altid prøve og ændre lidt i opskriften for at personliggøre den)
- 1 is maskine
- 5 dl mælk – gerne sødmælk
- 5 dl piskefløde
- 5 æggeblommer
- 250 g sukker
Fremgangsmåden
- Først varmer du mælken og fløden op til kogepunktet, hvorefter du slukker for varmen
- Så skal æggene og sukkeret piskes godt sammen
- Hæld omkring en fjerdedel til en tredjedel af mælkeblandingen sammen med æggene og sukkeret
- Tænd derefter varmen igen – dog kun middelvarme
- Rør rundt i mælkeblandingen, imens du hælder æggeblandingen ned
- Rør rundt hele tiden og sørg for, at det ikke brænder på. Det må heller ikke koge
- Når is-cremen virker halv-tyk, så tages den af varmen og nedkøles i 4 timers tid
- Hvis du vil have noget smag i isen, så kan det puttes i nu
- Kør is-iscremen gennem ismaskinen og frys den
- Server isen
Det rette service til Gelato is
Hvis du inviterer gæster over til hjemmelavet gelato, så er det med intentionen om at tilbyde en god oplevelse. Derfor ønsker man ikke, at det er ens service, som bliver det store problem. For selvom at isen ikke smelter på samme måde som almindelig is, så bør det stadig blive serveret i en skål eller en form for dyb tallerken.
Vi har i et af ovenstående afsnit henvist til et par termoskåle, som virkelig kan anbefales. Det skyldes blandt andet, at skålene hjælper isen med at holde temperaturen, så den ikke blot smelter på et par sekunder.
Hvis du er på besøg hos det lokale ishus, så vil du nok ikke opleve den store forskel, ift. hvordan du får serveret din is. Det kan også være svært at smage forskel på gelato- eller flødeis herhjemme. Men tager du derimod til Italien, så vil du hurtigt lægge mærke til, at de bruger en flad is-scope, når de serverer gelato. Det gør de, fordi de mener, det sikrer smagen.
Hvilke smagsvariationer findes der til Gelato is?
Der er ikke nogen facitliste, når man snakker om forskellige smagsvariationer af gelato is. De helt traditionelle smagsvariationer er vanilje, pistacie, chokolade, stracciatella og hasselnød.
Men hvis du går ned til din lokale isbutik i dag og kigger på deres sortiment, så vil du se at, der findes mange forskellige former for flødeis. Ligesom normal flødeis, så er der også kommet mange nye variationer af gelato is igennem tiden. Så hvis du tænker på en smag, så er det næsten garanteret, at den smag findes.
Hvad er forskellen på flødeis og Gelato is?
Der er både mange ligheder mellem en traditionel dansk flødeis og den italienske gelato. Der er f.eks. flere ligheder, når det kommer til smag, variationer, udseende og konsistens. Men der er også forskel på disse to is-typer.
Gelato indeholder normalt kun omkring 2-9% fedt, mens de fleste andre is, som du får i isbutikken, kan indeholde alt fra 15-30% fedt. Udover at have mindre fedt end normal is, så er der også en del mindre luft i selve isen. Der er faktisk næsten omkring 40% mindre luft i gelato. Og mindre luft betyder vel egentlig bare mere is for pengene.
Hvis du går op i dine kalorier, så kan det være, du skal overveje gelato. Det indeholder omkring 50% mindre kalorier end den klassiske flødeis. Det er næsten umuligt at lave en gelato is med kunstige farvestoffer. Selvfølgelig er det ikke umuligt – og husk på, at alle disse informationer er taget med udgangspunkt i den gennemsnitlige vaniljeis. Kort fortalt, så kan gelato være et sundere alternativ, når det kommer til is.