Vil du gerne lave de allerbedste velkomstdrinks? Men vil du helst ikke have noget med alkohol? Så har vi 6 lækre opskrifter til dig, der ikke vil gå på kompromis. Med denne guide vil du lære at lave den perfekte velkomstdrink uden alkohol.
Der er lidt for enhver smag på denne liste, om det er drinks med gin, rom eller mousserende vin. Fælles for hver eneste drink er, at de er alkoholfri.
Tranebær cocktail uden alkohol
Vi starter stærkt ud med en gin og tonic cocktail med tranebær. Denne drink er både lækker at drikke og lækker at se på. Tranebærsiruppen giver nemlig din drink et flot rødt skær. Drinken er lavet med en gin uden alkohol. Vi anbefaler at blande med en Fever-Tree Mediterranean Tonic.
Alkoholfri Gin, GinISH
Denne lækre, alkoholfri gin er lavet af naturlige ingredienser, og har den samme duft af enebær og citrus som en almindelig gin. Takket være korianderfrø og andre naturlige krydderier, har denne gin den samme klassiske smag som andre ginner.
- Alkohol: <0,5%
- Størrelse: 500 ml
- 6 kcal pr. 100 ml
- Sukkerfri
- Vegansk
Fever-Tree Mediterranean Tonic
En delikat og floral tonic der er lavet med olier og urter fra middelhavets kyster samt kinin fra febertræer i Congo. Der er også citrontimian og rosmarin i denne tonic, hvilket gør den mere let og aromatisk.
- Størrelse: 200 ml
Til 1 drink skal du bruge:
- 6 cl GinISH
- 10 cl Fever-Tree Mediterranean Tonic
- 1 cl tranebær sirup
- Is
- Evt. tranebær og rosmarin
Sådan gør du:
- Hæld 6 cl GinISH og 1 cl tranebær sirup i en shaker sammen med is.
- Ryst shakeren i 20-30 sekunder.
- Si din drink over i et glas med masser af is. Vi anbefaler et ballonglas eller et highball glas.
- Tilføj 10 cl tonic.
- Ønsker du garnish, kan du putte friske tranebær og rosmarin i din drink.
Gin og tonic uden alkohol
Kunne du godt tænke dig en mere klassisk gin og tonic, har vi også det her. Med hyldeblomst og hindbær som garnish, er denne velkomstdrink uden alkohol perfekt til din fest. Til denne drink er det et oplagt valg at bruge en Indian Tonic.
Fever-Tree Indian Tonic
En tonic der er skabt med kildevand, botaniske olier og kinin af høj kvalitet. Det er en lækker tonic, der passer perfekt til en flaske GinISH.
- Størrelse: 200 ml
Til 1 drink skal du bruge:
- 5 cl GinISH
- 10 cl Fever-Tree Indian Tonic
- 2 cl hyldeblomst
- Is
- Evt. 2 hindbær og en agurk
Sådan gør du:
- Fyld et ballonglas godt op med is.
- Tilsæt 2 cl hyldeblomst.
- Hæld 5 cl GinISH og 10 cl tonic op.
- Ønsker du garnish, kan du tilføje et par hindbær til din drink. Du kan også skære en skive agurk til drinken eller bruge en kartoffelskræller til at skære lange og tynde bånd af din agurk.
Daiquiri uden alkohol
En daiquiri er et dejligt, forfriskende valg at bruge som velkomstdrink. Med denne opskrift får du en klassisk daiquiri med lime. Drinken laves med en rom uden alkohol.
Alkoholfri Rom, RumISH
Denne alkoholfri rom har en lækker smag af karamel, muskatnød og vanilje. Det er de samme noter som en klassisk rom kan kendes på, og dertil har den også den samme tilfredsstillende varme.
- Alkohol: <0,5%
- Størrelse: 500 ml
- 6 kcal pr. 100 ml
- Sukkerfri
- Vegansk
Til 1 drink skal du bruge:
- 6 cl RumISH
- 2 cl limesaft
- 2 cl sukkersirup
- Is
- Evt. en skive limefrugt
Sådan gør du:
- Hæld 6 cl RumISH, 2 cl limesaft og 2 cl sukkersirup i en shaker med is.
- Ryst shakeren godt.
- Si din drink over i et køligt cocktail glas.
- Ønsker du garnish, kan du tilføje en skive lime.
Danish Cuba uden alkohol
Denne drink har en flot gullig farve, der komplementeres af boblerne fra den mousserende vin. Alkoholfri rom bruges også i denne drink sammen med en mousserende hvidvin uden alkohol.
Alkoholfri Vin, Mousserende Hvidvin
En alkoholfri mousserende hvidvin med noter af grønne æbler, fersken, pære og citrus. Det er en sød vin med en frisk syrlighed, hvilket skyldes Pinot Blanc- og Silvaner-druerne, der benyttes i denne vin. Perfekt til en velkomstdrink uden alkohol.
- Alkohol: 0%
- Størrelse: 750 ml
- 22 kcal pr. 100 ml
- Vegansk
Til 1 drink skal du bruge:
- 6 cl RumISH
- 5 cl Chateau del ISH, Sparkling White
- 3 cl limesaft
- 1,8 cl angostura
- 1,5 cl gomme sirup
- Evt. mynteblade
Sådan gør du:
- Hæld 6 cl RumISH og 3 cl limesaft i en shaker.
- Tilføj dernæst 1,8 cl angostura og 1,5 cl gomme sirup.
- Ryst shakeren godt.
- Si din drink over i et coupette glas eller et andet cocktailglas.
- Tilføj 5 cl Chateau del ISH, Sparkling White.
- Ønsker du garnish, kan du tilføje mynteblade til din drink.
Passion Martini uden alkohol
Vil du gerne have en mere eksotisk drink med masser af smag? Så kan det være at en Passion Martini er noget for dig. Denne drink er perfekt til festlige lejligheder, og den er lavet med en rosé uden alkohol.
Alkoholfri Vin, Mousserende Rosé
Her har vi en alkoholfri mousserende rosé, der har noter af jordbær, hinbær og blomme. Med denne flaske får du en klassisk rosé oplevelse med let syre og en mellemstærk smagsintensitet. Lavet på Pinot Noir- og Merlot-druer.
- Alkohol: 0%
- Størrelse: 750 ml
- 18 kcal pr. 100 ml
- Vegansk
Til 1 drink skal du bruge:
- 6 cl RumISH
- 5 cl Château del ISH, Sparkling Rosé
- 6 cl passionsfrugt
- 3 cl vaniljesirup
- 2 cl citronsaft
- 2 cl æggehvider
- Is
- Evt. en halv passionsfrugt
Sådan gør du:
- Hæld 6 cl RumISH og 6 cl passionsfrugt i en shaker med is.
- Tilføj dernæst 2 cl æggehvider, 2 cl citronsaft og 3 cl vaniljesirup til shakeren.
- Ryst shakeren godt.
- Si din drink over i et coupette glas eller et andet cocktail glas.
- Tilføj 5 cl Château del ISH, Sparkling Rosé.
- Ønsker du garnish, kan du putte en halv passionsfrugt i din drink.
Hugo cocktail uden alkohol
En Hugo cocktail er perfekt til enhver fest. Det er en dejlig frisk cocktail med hyldeblomst, lime og mousserende hvidvin. En Hugo smager godt året rundt, men egner sig specielt godt til sommeren.
Til 1 drink skal du bruge:
- 12 cl Chateau del ISH, Sparkling White
- 5 cl hyldeblomstsirup
- 2,5 cl limesaft
- Is
- Evt. en limefrugt og mynteblade
Sådan gør du:
- Start med at fylde et ballonglas med is.
- Hæld 12 cl Chateau del ISH, Sparkling White op.
- Tilføj 5 cl hyldeblomstsaft og 2,5 cl limesaft.
- Omrør som det sidste din drink.
- Ønsker du garnish, kan du tilføje limeskiver og mynteblade.
Hvornår er noget alkoholfrit?
Hvad er det egentlig vi mener når vi bruger ordet alkoholfri? Mange ville nok tænke, at en alkoholfri drink slet ikke må indeholde alkohol, men det er faktisk ikke helt rigtigt.
Når et produkt er betegnet som alkoholfrit, betyder det faktisk ikke at dets alkoholprocent er 0. Alkoholfri er nemlig en betegnelse, der bruges for produkter med 0,5% alkohol eller mindre. Man bruger dog betegnelsen alkoholfri, fordi en så lille mængde alkohol ikke fysisk påvirker de fleste mennesker.
Hvad er rest-alkohol?
Selv i varer som surdejsbrød, bananer, æblemost og appelsinjuice vil du kunne finde en alkoholprocent på samme niveau som alkoholfri produkter. Af den grund giver det også god mening, at hvis der er 0,5% alkohol eller mindre i et produkt, betegnes det som rest-alkohol.
En velkomstdrink uden alkohol er sundere
Det siger måske lidt sig selv at en velkomstdrink uden alkohol generelt vil være sundere end en med alkohol. Det er dog ikke blot fordi man undgår at få for meget alkohol, og at man undgår at blive fuld. I mange produkter uden alkohol er der nemlig også færre kalorier.
Er der færre kalorier i alkoholfri vin?
Den mousserende hvidvin, som vi anbefaler at bruge i et par af opskrifterne, indeholder fx kun 22 kcal pr. 100 ml. Som sammenligning indeholder de fleste flasker hvidvin et sted mellem 60 og 100 kcal pr. 100 ml.
Skal man bruge en shaker til opskrifterne?
Måske du har kigget på opskrifterne, og tænker at der er lidt for mange af dem, der har brug for en shaker. Hvad hvis du ikke har en shaker til rådighed? Så kan vi berolige dig med at de fleste af de drinks, der er på listen, ikke nødvendigvis har brug for en shaker.
Hvis du bruger en shaker til at lave en velkomstdrink, vil din drink få en større og mere intens smag, fordi du ryster alle ingredienserne sammen. Du kan derfor godt undlade at bruge en shaker, men det vil bare betyde, at din drink får lidt mindre smag end den ellers ville.
En drink på listen som vi dog stærkt anbefaler at bruge en shaker til er Passion Martini. Det er fordi den indeholder æggehvider, og for at få blandet dem ordentligt sammen med resten af drinken hjælper det at benytte en shaker.
Et nemt alternativ til velkomstdrinks med mousserende vine
Har du fundet en lækker opskrift på en velkomstdrink, der bruger mousserende vin? Men vil du egentlig gerne have noget tilsvarende uden alkohol? Så har vi et tip du kan benytte dig af. Hvis du fx finder en lækker velkomstdrink med Asti, så kan du bare udskifte vinen med sport sodavand. Så har du et nemt, alkoholfrit alternativ. Det er muligt at gøre med mange populære velkomstdrinks uden smagen ændrer sig alt for meget.
Kilder: ishspirits.com