<\/div>\n\n\n\n
Hvad er en special\u00f8l?<\/h2>\n\n\n\n
Der er ikke noget decideret svar p\u00e5, hvad en special\u00f8l er, eller hvad den skal indeholde. Special\u00f8l kan v\u00e6re alle slags \u00f8l. Pilsner, Sour, Brown Ale osv. Derfor kan vi ikke kategorisere special\u00f8l, under en bestemt kategori. Man kan kigge p\u00e5 bryggeriet, om den industri produceres, og hvilken slags \u00f8l det er. Har vi at g\u00f8re med en klassisk pilsner fra et industribyggeri? Eller har vi at g\u00f8re med en Indian Pale Ale fra et mikrobryggeri? S\u00e5 er vi nok alle enige om, hvilken der er en special\u00f8l.
F\u00e6lles for special\u00f8llene er, at de har noget unikt ved sig, det kan v\u00e6re et specielt bryggeri, ingredients, smag eller for eksempel h\u00f8j alkoholprocent.<\/p>\n\n\n\n
Om det er en special\u00f8l eller ej, er til tider sv\u00e6rt at vurdere. Det vigtigste er, at du drikker noget, du kan lide.<\/p>\n\n\n\n
Special\u00f8llens historie<\/h3>\n\n\n\n
Special\u00f8llen slog virkelig igennem i 2017, hvor hver 10\u2019ende \u00f8l, der blev drukket i Danmark, var en special\u00f8l, og siden er det kun blevet mere popul\u00e6rt. Under corona blev de unges interesse for special\u00f8l is\u00e6r st\u00f8rre.
Flere steder er standard fustagerne blevet byttet ud med \u00f8l fra mikrobryggerier i forskellige varianter. Dog er det stadig den klassiske pilsner, der topper listen af danskernes favorit \u00f8l.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r i tiden var det sv\u00e6rt for de store bryggeri lande at brygge special\u00f8l, da tyskland var underlagt loven, der blev kaldt Reinheits gebot. Dette begr\u00e6nsede mulighederne for at tils\u00e6tte \u00f8llen nye ingredienser. Dette bet\u00f8d, at danske bryggerier, skulle \u00e6ndre deres opskrifter, n\u00e5r de eksporterede til Tyskland.
Heldigvis blev loven i fjernet i 1987, og g\u00e6lder ikke nogen steder i dag, og special\u00f8l bliver brygget over hele verden.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i special\u00f8llens verden<\/h3>\n\n\n\n
\u00d8lverdenen er en kompleks verden. Special\u00f8l kommer i mange afskygninger, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at navigere rundt i. V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det n\u00f8dvendigvis ikke er alle, som falder i din smag, forskellen p\u00e5 \u00f8l-smagene kan v\u00e6re overraskende stor. Nogen \u00f8l er meget m\u00f8rke, og har en st\u00e6rk smag, som for eksempel en Stout, hvor imod en Sour \u00f8l har en mere forfriskende og sur smag.
Det handler om at finde sin egen favorit, og med s\u00e5 mange muligheder inden for special\u00f8l, er det et perfekt sted at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse.<\/p>\n\n\n\n
Servering og opbevaring<\/h4>\n\n\n\n
N\u00e5r vi taler om \u00f8llets temperatur, er der to faktorer, som spiller ind:<\/p>\n\n\n\n
\n- Opbevarinstemapatur<\/li>\n\n\n\n
- Serveringstemperatur<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Hovedreglen for opbevaring af \u00f8l, er u\u00e5bnet i et m\u00f8rkt og k\u00f8ligt lokale, som for eksempel en k\u00e6lder eller en garage, og helst ved en konstant temperatur. Sevlom \u00f8llen har overskredet dens udl\u00f8bsdato, er det faktisk de f\u00e6rreste \u00f8l, der skifter meget i smagen, hvis de er opbevaret korrekt. Korrekt opbevaring s\u00f8rger nemlig for, at \u00f8llen kan forandre sig mindst muligt, og derfor heller ikke \u00e6ndres i smagen.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi tager et kig p\u00e5 \u00f8llets optimale serveringstemperatur, er det lidt mere kompliceret og varierer mere fra \u00f8l til \u00f8l.<\/p>\n\n\n\n
Serveringstemperatur eksempler:<\/h4>\n\n\n\n\n- Pilsner serveres ved 7-9 grader<\/li>\n\n\n\n
- Ales serveres ved 8-11 grader<\/li>\n\n\n\n
- Stouts og portere serveres ved 12-14 grader.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Der findes selvf\u00f8lgelig mere pr\u00e6cise temperatur for de forskellige typer \u00f8l. P\u00e5 nogle flasker har bryggeriet endda angivet en temperatur for \u00f8llen. En god tommelfingerregel er, at \u00f8llen skal serveres 3 grader varmere, end alkoholprocenten den indeholder.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan rammer du den rigtige temperatur, sp\u00f8rger du m\u00e5ske? Og ja, det kan virke besv\u00e6rligt at skulle servere en \u00f8l nu. Den generelle regel er, at du kan halvere \u00f8llets temperatur, ved at have den i k\u00f8leskabet i en time.
Hvis du har \u00f8l st\u00e5ende i en stue som er 22 grader, vil \u00f8llen efter en time i k\u00f8leskabet, v\u00e6re 12 grader, og efter 2 timer, 6 grader.<\/p>\n\n\n\n
Men hvad kan du lide?<\/em><\/strong> Det er det vigtigste. Der er ingen grund til, at du sidder og k\u00e6mper med at f\u00e5 \u00f8llen ned, fordi den er for varm. Hvis du kan lide din Stout efter 4 timer i k\u00f8leskabet, s\u00e5 tag den ud, og drik den uden d\u00e5rlig samvittighed. Det er dine pr\u00e6ferencer, der g\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\nEr glasset vigtigt til en special\u00f8l?<\/h3>\n\n\n\n
\u00d8lglas findes i alle slags udformninger og afskygninger. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at regne ud, hvilket glas man skal k\u00f8be. Nogle glas er lavet til en bestemt slags \u00f8l, mens andre er lavet mere universalt. Her er det kun din passion for \u00f8l, som spiller ind, har du brug for det helt rigtige glas, eller kan du klare dig med et universalt \u00f8lglas?<\/p>\n\n\n\n
Men uanset om du skal holde \u00f8lsmagning eller bare skal nyde en kold special\u00f8l alene, s\u00e5 er vores anbefaling at anskaffe sig et \u00f8lglas. Intet ser mere attraktivt ud, end en nysk\u00e6nket frisk \u00f8l i et \u00f8lglas.<\/p>\n\n\n\n
FAQ<\/h2>\n\n\n\n