Ingen drikker champagne for at lukke sig af for omverdenen – tværtimod, folk drikker champagne for at føle sig mere forbundet til omverdenen. Champagne er blevet synonymt med fest! Det er efterhånden gået hen og blevet den foretrukne drink til sociale arrangementer, bryllupper og endda forretningsmøder.
For mange mennesker er champagne associeret med glæde, lykke og fest. Fantastisk! Men, de selvsamme mennesker som forbinder champagne med fest og farver, bliver overrasket når man fortæller dem at champagne faktisk er et sted, og at der er forskel på champagne og mousserende vin. Hmm. Så til ære for vores allesammens yndlings drink, har vi skrevet en artikel som vil gøre op med forvirringen, og forhåbentligt give dig en bedre forståelse af champagnen.
- Champagne Brimoncourt, Brut Rose
- Champagne Brimoncourt, Extra Brut
- Jacques Copin, Cuvee Tradition demi-sec
- Michel Fagot – Le Clos De Marzilly
- Champagne Doyard-Mahé Demi Sec
- Bollinger Champagne Special Cuvée 007 Limited Edition
- Pol Roger Réserve Brut Champagne
- Jacques Copin, Cuvee Tradition Brut
- Jacques Copin, Millesime
- Det kan du spise til din champagne
- Champagne til dessert
Champagne Brimoncourt, Brut Rose
- Vinens aromaer: Citrusfrugt og rød frugt
- Land: Frankrig
- Flaskestørrelse: 750
- Drue: Chardonnay 35%, Pinot Meunier 25%, Pinot Noir 40%
- Alkohol: 12,5
- Velegnet til aperitif, dessert, lys fisk, milde ost, skaldyr, vegetar
Champagne Brimoncourt, Extra Brut
- Vinens aromaer: Citrusfrugt
- Land: Frankrig
- Flaskestørrelse: 750
- Drue: Chardonnay 20%, Pinot Noir 80%
- Alkohol: 12%
- Velegnet til: aperitif, lys fisk, milde ost, skaldyr, vegetar
Jacques Copin, Cuvee Tradition demi-sec
- Vinens aromaer: Citrusfrugt og tropisk frugt
- Land: Frankrig
- Flaskestørrelse: 750
- Drue: Pinot Meunier 90%, Pinot Noir 10%
- Alkohol: 12%
Michel Fagot – Le Clos De Marzilly
- Aromaer: Abrikos og passionsfrugter
- Land: Frankrig
- Årgang: 2008
- Alkoholprocent: 12%
- Druer: Pinot Meunier
- Indhold: 75 cl
- Velegnet til: Fisk, skaldyr, appetizer
Champagne Doyard-Mahé Demi Sec
- Druer: 100% Chardonnay (Blanc de Blanc)
- Aromaer: Pære og diskret touch af brioche
- Land: Frankrig
- Alkoholprocent: 12,5%
- Indhold: 75 cl
- Let-sødlig
Bollinger Champagne Special Cuvée 007 Limited Edition
- Land: Frankrig
- Område: Champagne
- Indhold: 75 cl
- Alkoholprocent: 12,5%
- Druer: Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir
- Velegnet til: Fisk, ost og svinekød
Pol Roger Réserve Brut Champagne
- Land: Frankrig
- Område: Champagne
- Indhold: 75 cl
- Alkoholprocent: 12,5%
- Druer: Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir
- Velegnet til: Fisk, ost og svinekød
Jacques Copin, Cuvee Tradition Brut
- Land: Frankrig
- Flaskestørrelse: 750
- Druer: Pinot Meunier 90%, Pinot Noir 10%
- Område: Champagne
- Alkoholprocent: 12%
- Velegnet til: Lys fisk, fjerkræ, fed fisk, og aperitif
Jacques Copin, Millesime
- Land: Frankrig
- Flaskestørrelse: 750
- Drue: Chardonnay og Pinot Noir
- Område: Champagne
- Årgang: 2008
- Alkoholprocent: 12%
- Velegent til: Aperitif, fjerkræ, fed fisk, lyst fisk og skalddyr
Hvad er champagne?
Mange af os ved nok allerede hvad champagne er, men for en god ordens skyld skal vi lige have det på det rene.
Champagne er en mousserende vin fra champagne distriktet i Frankrig, beliggende i de franske regioner Champagne, Aisne, Ardennerne, Marne og Haute-Marne. Disse regioner producerer det meste af verdens champagne, men der kommer også en del fra Belgien og Italien.
Champagne kan kun fremstilles af druer, der dyrkes i denne specifikke region. Det kan virke lidt snobbet, men der er faktisk en rigtig god forklaring på hvorfor dette er tilfældet. En vin må kun kaldes Champagne, hvis den består af druer som er høstet fra markerne i området nord for Paris, nemlig Champagne. Ikke nok med det, så er der også regler for hvilken drue der må bruges, før der er tale om vaskeægte champagne. Champagnedruer omfatter pinot noir, pinot meunier og chardonnay. Disse druer vokser på kridtbakkerne (causses) omkring byen Troyes i Champagne-regionen, hvor de nyder godt af jord med et højt indhold af calciumcarbonat. Chardonnay er den mest almindelige, men pinot noir og pinot meunier dyrkes også i mere begrænset omfang.
Grunden til, at denne slags vin kaldes “champagne”, er blandt andet på grund af den metode, hvormed den fremstilles. Denne vin fremstilles normalt efter den første druehøst, dvs. typisk i oktober eller november. Derefter gærer den til en stille vin ved kolde temperaturer indtil april eller maj det følgende år. Derefter gennemgår vinen en anden gæring, denne gang ved varmere temperaturer for at producere kuldioxid gasbobler. Først da betragtes vinen som champagne.
Champagnes historie
Champagne har en rig historie, der går helt tilbage til det 17. århundrede. Man mener, at dens oprindelse stammer fra Europa, og de første skriftlige optegnelser om denne boblende drik findes i Frankrig. Legenden siger, at Dom Perignon opfandt Champagne uden at vide det. Han var en benediktinermunk, der arbejdede på et vinhus, hvor han fik et godt ry for sin ekspertise inden for vinfremstilling. Hans mest bemærkelsesværdige bidrag var dog, da han i 1688 opbevarede 3.000 flasker vin til særlige lejligheder og fester inden for klostrets mure – uden at han vidste det, blev nogle af dem ikke forseglet! Disse vine blev gæret til det, vi nu kender som Champagne. Det, der gør denne drik anderledes, er, at den ikke kun kan konkurrere med charmen af alle verdens vine, men også at den er unik, fordi den hele tiden forbedres og perfektioneres som følge af nye teknikker og ny viden. Det er kunst og videnskab, der forenes for at skabe en af menneskehedens mest bemærkelsesværdige kreationer. (overdrivelse kan forekomme, men man siger jo, at overdrivelse fremmer forståelsen)
Hvor kommer champagne fra?
Dette spørgsmål har vi allerede besvaret lidt, men lad os da tage den igen. Champagne er en mousserende vin fra champagne distriktet i Frankrig, beliggende i de franske regioner Champagne, Aisne, Ardennerne, Marne og Haute-Marne. Disse regioner producerer det meste af verdens champagne, men der kommer også en del fra Belgien og Italien.
Hvordan fremstilles champagne?
Når man snakker om fremstilling af mousserende vin, skelner man mellem den traditionelle metode (champagne-metoden) og “charmat metoden” (den billige metode).
Den traditionelle metode er blevet brugt i Champagne-regionen i Frankrig i mere end 300 år. Det der sker er, at vine fra forskellige kar blandes, så man sammensætter den perfekte blend, selvfølgelig alt efter, hvilken smag man ønsker at ramme. Når det så er gjort, hældes den ikke-mousserende vin i flasker og man tilsætter en smule gær og sukker til den enkelte flaske, hvorefter flaskerne forsegles. Når det er gjort starter en 2. gæring, hvor gæren omdanner sukkeret til alkohol, som så udskiller kulsyre, som bliver i de forseglede flasker. Gæren ‘dør’ efter 3 uger og lægger sig som bundfald, som opbevares med bunden opad. Gæren får lov til at ligge sådan i flere måneder og år, og flaskerne skal løbende vendes for at få samlet bundfaldet i flaskens hals. Man venter nemlig på at alt bundfaldet er samlet i flaskehalsen, så man kan fryse toppen af flasken, hvorefter proppen fjernes sammen med bundfaldet. Til sidst tilsættes en smule sirup, så man undgår, at vinen bliver alt for syrlig. Hurtigt efter forsynes flasken med en ny prop med ståltråd til at holde trykket.
Ved charmat-metoden foregår 2. fermentering i kæmpe store tanke, hvor man derefter hælder vinen i flasker. Denne metode er meget nemmere og billigere end den traditionelle metode. Ofte er det charmat-metoden som benyttes, når der skal produceres billigere mousserende vin til forbrugere.
Hvad er mousserende vine?
Champagne og mousserende vin er begge berømte for deres bobler – men hvad er det, der adskiller dem fra hinanden? Der hersker stor forvirring om dette spørgsmål, så vi tænkte, at vi ville opklare det.
Ikke alle bobler er champagne. Ofte bliver vin med bobler omtalt ‘champagne’, uanset om vi har med Cava, Asti, Cremant, Spumante eller en helt anden mousserende vin at gøre. Men som nævnt tidligere, er champagne kun fra champagne distriktet i Frankrig, og kan kun fremstilles af druer (pinot noir, pinot meunier og chardonnay) fra netop champagne distriktet, hvor de andre nævnte betegnes som mousserende vine.
Mousserende vin er lige ud sagt vin med kulsyre. Når vin produceres, tilsættes der gær til druesaften. Gæren omdanner druesaftens naturlige sukker til alkohol, samtidig med at den udskiller kuldioxid. Processen sker ofte i åbne kar, hvilket resulterer i vin uden bobler.
På den anden side kan processen/fermenteringen også ske under forhold hvor vinen hældes på flaske eller tank, og så tilsættes der gær og sukker. På den måde forbliver kulsyren i vinen, når gæren omdanner sukkeret til alkohol, og vinen har nu bobler.
Hvad betyder brut og sec?
Hvis man skal købe champagne, er det ikke nemt at vide hvilken man skal vælge, og da specielt ikke hvis man ikke kender til betegnelserne Brut, Sec, Demi Sec og Doux. Det er betegnelser der beskriver champagnen, og de er gode at kende til.
Brut er det franske ord for rå, og det er sådan, man kan opleve sin første smag af champagne. Alt, der betegnes brut, har også en tendens til at være knogletørt; omvendt betegnes søde champagner som demi-sec eller halvtørre. For at give dig et bedre overblik har vi lavet en liste over de forskellige betegnelser og deres betydning:
- Ultra Brut: Ekstrem tør
- Ekstra Brut: Meget tør
- Brut: Tør
- Ekstra Sec eller Tres Sec: Tør
- Sec: Halvtør
- Demi Sec: Halvsød
- Demi Doux: Sød
- Doux: Meget sød
Med de her betegnelser i baghovedet kan man selvfølgelig vælge en champagne som passer til ens smag, eller man kan vælge en som overhovedet ikke passer til ens smag bare for at prøve det.
Servering og temperatur
Champagne skal helst ikke befinde sig i et område hvor det er for koldt. Køleskabet er ikke en ideel placering af champagnen, da kulden kan gå hen og tage lidt af smagen, hvilket ville være ærgerligt.
Den perfekte serveringstemperatur på champagne er 11-10 grader. Nu sidder du sikkert og tænker, hvordan rammer jeg lige 11-10 grader derhjemme? Det er heller ikke specielt nemt, medmindre man ejer et vinkøleskab.
Det mest optimale at gøre, er at lade champagnen ligge i en kælder eller en garage, indtil den skal drikkes. Du kan på forhånd komme champagnen i en champagnekøler eller en spand med masser af isterninger. Efter et kvarters tid skulle den gerne have den perfekte temperatur.
En anden løsning er at lægge flasken på den øverste hylde i dit køleskab, blot et par timer inden den skal drikkes. Husk dog at tage den ud af køleskabet en halv time før den åbnes.
Det kan du spise til din champagne
Champagne kan drikkes til lidt af hver, eftersom det er en meget alsidig drik. De fleste associerer nok champagne med noget der drikkes som velkomstdrik eller forret. Det gør de nok fordi champagne passer godt til både fisk, skaldyr og hvidt kød. Men der er også nogle kokke, der mener den luksuriøse drik burde drikkes til hovederetten.
Når man skal lave en hovedret, der passer særlig godt til champagne, er der nogle ingredienser man bør undgå. Det er ingredienser som chili, rå løg, artiskok, jordskokke og citrusfrugter. Man skal særligt tænke på at undgå retter med alt for meget syre, især citrusfrugter og eddike, da champagne er med til at forstærke den sure smag. Når man er i køkkenet, bør man i stedet tænke på at inddrage det fede, fisk og grøntsager da det er ingredienser der særligt fremhæver smagen i din champagne.
Champagne til dessert
Nu tænker i nok: “champagne kan bruges til forret og hovedret, kan man så også drikke den til dessert?” Svaret er ja, det kan du faktisk godt. Du skal dog gå efter de champagner der er søde, så en doux eller hvis du har en demi-sec kan det også gå an. Bare du ikke bruger en tør champagne, da den søde dessert kan sjæle den gode smag fra din champagne.
Opbevaring af champagne
Det er som, som med alt slags vin, ikke alle steder det kan opbevares. Din champagne skal opbevares langt væk fra sollys. Den skal opbevares mørkt og helt køligt. Champagneflasken (eller champagneflaskerne) skal helst ligge vandret, da champagne bliver ved med at udvikle sig i flasken.