3 måder at tilberede mate te

Kan du ikke lide kaffe, eller ønsker du blot koffeinens opkvikkende effekt, men vil gerne undgå kaffens negative bivirkninger? Så er du havnet det helt rette sted. Mate te er svaret på spørgsmålet, og har vi ikke helt overbevist dig endnu, fordi navnet ikke siger dig noget. Så kan vi fortælle dig, at mate te også bliver kaldt “Gudernes drik” eller “Indianernes grønne guld” – hvad siger du så? 

Er du fristet til at vide mere om teen nu? Det kan vi godt forstå, for hvem vil ikke gerne have noget, der har sådan nogle fornemme kælenavne. Vi vil i hvert fald rigtig gerne.

mate te

Natur Drogeriet Mate te

Vejledning:

  • ½-1 tsk. pr. kop te (80°C)
  • Trækketid: 5-10 min.


mate te

Heath & Heather Organic Botanical Slim Mate te

Vejledning:

  • Der skal et brev te til 200 ml. kogt vand.
  • Trækketid: 3-5 min.


Sonnentor Yerba Mate te Økologisk

Vejledning:

  • 3 tsk. til 1 liter varmt vand (70-80°C).
  • Trækketid: 5-10 min.


Hvad er mate te?

Mate te er en traditionel drik i Sydamerika, som ikke er særlig kendt eller udbredt i de europæiske lande. Endnu vel at mærke. Det er kun, indtil folk får øjnene op for teen. En te, der med sine egenskaber og fordele kaldes “Gudernes drik” og “Indianernes grønne guld”. 

Mate te laves af planten Yerba Mate, og helt specifikt er det bladene. Planten dyrkes på marker og plantager i store dele af Sydamerika, og er i dag en vigtig handelsvare for flere af de sydamerikanske lande. Traditionelt drikkes teen i selskab med bekendte, familie og venner, og smagen kan bedst beskrives som grøn te med røgede undertoner.

Er mate te sundt?

Det er ikke tilfældigt, at mate te kaldes “Gudernes drik” og “Indianernes grønne guld”. Mate te er nemlig rig på vitaminer, antioxidanter og mineraler, og derudover har den også et højt indhold af koffein. Selv om mate teen har et højt indhold af koffein, så har den ikke de negative bivirkninger, som vi kender fra kaffe: hjertebanken, koncentrationsbesvær og hovedpine. 

Det er også en af grundene til, at mange elitesportsudøvere drikker mate te. De drikker den, gerne lige inden de skal spille en kamp, turnering eller lign. Mate te gør nemlig, at de præsterer bedre. Teen giver den opkvikkende effekt, som vi også kender fra kaffe, og skærper koncentrationsevnen.

Ud over det så kan du finde vitaminerne B1 og B6 og mineralerne jern og magnesium i mate te. Det gør teen til en sundere energikilde sammenlignet med energidrikke og kaffe. B6-vitamin er vigtig i forhold til vedligeholdelse og kroppens vækst, og B1-vitamin er vigtig i forhold til energistofskiftet. Kroppen bruger B1-vitaminet til at omdanne den mad du indtager til brændstof. Det omdanner kulhydrat til glukose (druesukker), og når det forbrændes, bliver energi frigivet, som er vigtigt for, at muskler og organer som hjerne og hjerte kan fungere.

Hvor meget koffein er der i mate te?

I mate te er der en stor mængde koffein, men for hver gang du brygger en omgang te på de samme teblade, bliver indholdet af koffein mindre og mindre, og smagen bliver hermed i takt også mildere og rundere. Du kan nemlig brygge flere omgange te på de samme teblade. 

Læs vores artikel om 5 fordele ved koffeinfri kaffe!

Hvordan laver man mate te?

Du kan lave mate te på forskellige måder, og der er ikke en rigtig eller forkert måde. Det er helt op til dig, hvordan du foretrækker din te. Du kan lave den med en stempelkande, gryde eller calabash.

Stempelkande

Bruger du en stempelkande, laver du bare mate teen, ligesom du ville lave din kaffe.

  1. Put tebladene ned i bunden af stempelkanden
  2. Hæld varmt vand over tebladene
  3. Lad teen trække i 5-10 min.
  4. Pres stemplet ned

Gryde

Det er meget lige til at lave mate teen med en gryde, og der er to måder, hvorpå du kan gøre det. Du kan vælge at gøre det på følgende måde:

  1. Hæld vand i en gryde, som du bringer i kog
  2. Sluk for varmen
  3. Put tebladene ned i gryden
  4. Lad teen trække i 5-10 min.
  5. Si tebladene fra

Du kan også vælge at gøre det sådan her:

  1. Hæld vand i en gryde, som du bringer i kog
  2. Put tebladene ned i gryden, når vandet koger
  3. Lad tebladene koge i max 30 sekunder
  4. Si tebladene fra

Denne metode giver det højeste indhold af koffein, men det giver også den mest bitre smag, da den trækker mange bitterstoffer ud af tebladene.

Calabash

Calabash er ikke en metode til at brygge te, som du blot bare endnu ikke har hørt om. Calabash er det krus, mange drikker mate te af, fordi det er lavet specielt til mate teen. Originalt er kruset lavet af et udhulet græskar, hvor den moderne udgave har en metalkant øverst, med et dertilhørende sugerør, der kaldes bombilla. Sugerøret er lavet af metal, og er også specielt lavet til mate te. Den har nemlig et filter, så tebladene ikke kommer med op, når man drikker teen.

De to nævnte redskaber, calabash og bombilla, er selvfølgelig ikke absolut nødvendige for at kunne drikke mate te, men de giver den traditionelle følelse af teen. Nogen mener, at redskaberne også giver den autentiske sydamerikanske smag. Du laver teen på følgende måde med de to nævnte redskaber:

  1. Put tebladene ned i bunden af kruset, hverken for meget eller for lidt. Fyld ca. kruset halvt op.
  2. Hold kruset skråt, mens du hælder varmt vand ned i det. Du skal holde kruset skråt, da du ikke må hælde varmt vand direkte på tebladene. Det er vigtigt, at du hælder vandet langsomt i.
  3. Lad tebladene trække 5-10 min. 

Tilberedning af mate te

Hvordan du tilbereder din mate te står dig helt frit for, men der er selvfølgelig forskel på, om du laver teen med 80 grader eller 100 grader varmt vand. Forskellen ligger i smagen og næringsindholdet. Det er optimalt at lave teen med 80 grader, hvis du ønsker en behagelig smag og det højeste næringsindhold. Ønsker du derimod at få mest mulig koffein ud af tebladene, skal du lave teen med kogende vand. Dog skal du være opmærksom på, at jo varmere vandet er, jo flere bitterstoffer bliver der udtrukket fra tebladene, og det er bitterstofferne, som giver den bitre smag. 

Det er grunden til, at traditionen omkring mate te er, at værten drikker den første bryg af tebladene. Netop fordi den godt kan være mere bitter i smagen end de efterfølgende bryg af tebladene. 

Hvis du ikke har noget imod en bitter smag, så skal du selvfølgelig bare lave teen på den måde, men det er langt fra alle, som kan holde den bitre smag ud. Har du aldrig prøvet mate te før, anbefaler vi, at du starter ud med 80 grader og bygger op, hvis du har fokus på koffeinen. Det samme gælder for trækketid. Prøv dig frem og se, hvad du bedst kan lide. 

Mate te drikkes af de kendte

Som tidligere nævnt er der mange sportsstjerne der drikke teen. Så hvis du nogen siden har undret dig over hvad det er Messi, Suarez, Griezmann og Aguero drikker inden de skal på banen for at spille. Ja, så behøves du ikke undre dig mere. Det er nemlig mate te. Det var sportsatleter i sydamerika der startede med at drikke teen. Men sidenhen har trenden spredt sig, og nu er det ikke blot udlandske stjerne der drikker den. Men den danske landsholdspiller Pierre Emil Højbjerg drikker det også. Grunden til at sportsstjernerne drikker teen er nok grundet det høje koffein indhold, og få bivirkninger.

Fra fortid til nutid

I gammel tid blev mate te brygget i en græskar ved navn Calabash. Det gør man ikke den dag i dag. Det er bare besværligt og ikke særlig sundt. I dag drikker man teen af kop der har samme facon som græskar. Det gør det mere hygiejniske at drikke teen i dag, og mere bekvemt.